Nyhed: RegX.dk – OECD vurderer det danske innovationsmiljø

Posted on 08/11/2011

0


RegX.dk skriver:

Den internationale organisation OECD har vurderet innovationskulturen i Region Midtjylland og Region Syddanmark, og resultatet bruges som afsæt for REG X’ nye uddannelsesprogram ’Executive Policy Programme’.
 

OECD på besøg på Designskolen i Kolding
Et tre mand stort arbejdsteam fra OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) har netop for anden gang i år været i Danmark for at undersøge innovationsmiljøet i Region Syddanmark og Region Midtjylland.

Det er REG X og de to regioner, der har foranlediget den internationale organisations undersøgelse, og under det seneste besøg mødtes OECD-teamet med flere af de aktører, der til daglig arbejder for at fremme innovationen i de to regioner. Folkene fra OECD besøgte blandt andet Designskolen Kolding, Lean Energy Cluster i Århus og Welfare Tech Region i Vejle for at høre, hvordan de arbejder med innovation. Derudover mødtes delegationen med nationale aktører som blandt andre Erhvervs- og Vækstministeriet samt Erhvervs- og Byggestyrelsen.

OECD’s konklusioner forventes at udkomme i en rapport i marts 2012, og som noget helt nyt vil organisationens vurdering direkte danne grundlag for et uddannelsesprogram, nemlig det ’Executive Policy Programme’, som REG X er i fuld gang med at udvikle.

Her kan du læse resten af artiklen fra RegX.dk.

 

 

Advertisements
Posted in: Nyheder