Inspiration: 13etage.wordpress.com – Påmindelser, husk deres kæmpe potentiale!

Posted on 07/11/2011

0


Jacob Salmon skriver på 13etage.wordpress.com:

Hvor ville vi alle være uden påmindelser? Prøv lige at tænke over, hvor vigtige påmindelser er for at din hverdag hænger sammen. Prøv at forestille dig, at du ikke blev mindet om noget som helst, hverken af andre eller af diverse apparater. Det ville ende i kaos. Vores hverdag er fyldt med påmindelser; vores kalendre er én lang række af påmindelser, uret i køkkenet minder os om, når pastaen har fået nok, sms’er tikker ind, når det er i morgen jeg har en aftale på sygehuset. Vi har brug for påmindelser fordi vi glemmer, fordi vi umuligt kan huske og holde styr på alt det vi engagerer os i og forpligter os til.

Jeg har været med til at udvikle et lederværktøj der hedder Roberta. Det er et træningsværktøj for organisationer der vil indarbejde et eller andet; en bedre kommunikationskultur, en anden tilgang til salg, en lederadfærd etc. Essensen af Roberta er opgaver der bliver sendt på mail til deltagerne, der bliver bedt om at udføre forskellige opgaver, der involverer kolleger, ledere eller kunder. Opgaverne  fungerer dybest set som påmindelser til folk om at gøre det ene eller andet. Og det virker. Det virker især fordi Roberta kører over flere måneder, hvor deltagerne modtager 1-2 opgaver / påmindelser om ugen, og altså bliver mindet om noget vigtigt, over en længere periode. Hvis folk skal lære en anden adfærd, så er det ikke nok med et heldagskursus; der skal træning og påmindelser til.

Det amerikanske firma Jawbone har netop lanceret et ‘revolutionerende’ (siger de selv) armbånd og en tilhørende app; Up, hedder produktet. Det overvåger brugerens daglige liv og inspirerer en til at føre en sund livsstil. Armbåndet kan holde øje med din søvn og vække dig når du er tættest på at være vågen, den kan minde dig om at bevæge dig hvis du har siddet stille for længe, den monitorerer og opsamler data, og den ‘buzzer’ når den vil have dig til at gøre noget.  “It reminds me to do the simple things, that are so easy to forget”, som en bruger i en af Jawbones reklamefilm siger.

Her kan du læse resten af Jacob Salmons indlæg på 13etage.wordpress.com.

 

 

 

Advertisements
Posted in: Inspiration