Inspiration: Se selv! – Praktikantens første dag hos Changepilot, del III

Posted on 29/09/2011

0


Læs del I
Læs del II

I del III skriver Jens Lundgaard, Changepilot Trainee:

…Det uvante kom i høj grad på banen i dagens næste sektion, hvor Nadia El-Ghendi holdt et oplæg om viden som kulturelt fænomen. Nadia er antropolog og arbejder bl.a. med kulturmøder mellem det danske sundhedsvæsen og indvandrere fra Mellemøsten. Derfra har hun et katalog af eksempler på de – somme tider fatale – misforståelser, der har deres udspring i at flere forskellige kulturer eller baggrunde ureflekteret forsøger at kommunikere. For sent oplever parterne, at de ikke har et fælles sprog. De har ikke forstået den andens behov eller ønsker, og i en vis forstand lever de i hver deres verden.  Spørgsmålet er så, hvordan vi får kulturer til at tale sammen, og Nadia identificerede to forudsætninger for at kulturmøder lykkes; for det første at vi forstår den andens kultur og for det andet at vi er bevidste om vore egne forudsætninger.

Det spændende var nu, at mødet mellem antropologen og de syv deltagere i sig selv var et møde mellem to temmelig forskellige kulturer. Den antropologiske metode, vi blev præsenteret for, var uvant for de mange specialister, der var skolet i den naturvidenskabelige metode, hvor det handler om at opnå den højest mulige form for evidens. Er vores interesse således, hvordan en bestemt kultur tænker og agerer, må vi da indsamle data om alle eksemplarer fra den kultur, vi må da have det statistisk set allersolideste materiale! Da Nadia inviterede deltagerne til at gå i Silvan og Jysk for at bruge en lille times tid på at studere nogle enkelte kunder, tale med et par stykker og observere butikkernes indretning og funktionalietet, var det noget, der fik hårene til at rejse sig på flere af dem. Det er indlysende, for at spadsere omkring i Silvan, lade blikket vandre og notere sig hvad der falder én ind og ellers tale med en medarbejder og en kunde, virker håbløst subjektivt – og så kun bruge en time! Det var tirsdag formiddag, det skal der vel korrigeres for, det kan være en helt anden kundetype sidst på dagen eller på søndage osv. osv.

Deltagernes forudsætninger i den objektive naturvidenskabelige metode blev altså meget tydelige i mødet med det fremmede, mødet med antropologien. Ville Nadia nu argumentere sig frem til, at hendes kvalitative metode med sit fokus på det partikulæres værdi både var gyldig og gavnlig? Det kunne hun have kastet sig ud i og det havde måske været en interessant og givetvis langstrakt debat om, hvad der gælder som god videnskab. Jeg ville selv have været tilbøjelig til at gøre det på den måde. Nadia valgte i stedet at springe alle mellemregninger og retfærdiggørelser over og sætte deltagerne direkte på opgaven og ud i felten.

Forandringer bliver oftest sat i gang gennem erfaringer. og de syv deltagere fik en bunke erfaringer med den antropologiske metode på kort tid. Da de tog dem tilbage til kontoret for sammen at sortere i de talrige observationer og udsagn, kunne der stadig lyde forbehold og skepsis, men efterhånden som alle med afsæt i feltarbejdet i de to butikker ideudviklede og så nye sammenhænge nærmest ad libitum, måtte vi overgive os til værdien af den antropologiske tilgang og metode. Til forskel fra at føle sig i sikker havn tilbagetrukket i en bunker for at regne den ud, som vi selv tror den skal regnes ud, så var dét at tage skridtet ud i brugernes egen virkelighed frisættende og meget lærerigt. Changepilots hjørnesten er, at vi altid må tage afsæt  i brugernes virkelighed, det er dén, der skal drive innovationen og ikke, hvad vi synes mener tror, brugerne burde skulle måtte gøre. Det er en mere usikker metode for innovation. Vi kender ikke resultatet på forhånd og vi har måske ikke engang viden om, hvorhen bevægelsen bare omtrent går.

I mit hverv som murerarbejdsmand var vi meget fokuserede på resultatet. I sidste ende skal der stå et hus;  det er det eneste parameter, man bliver målt på. Kulturen i deltagernes virksomhed er også meget resultatfokuseret, hvad man bliver målt på er produktets kvalitet og afsætningsmuligheder. Hvis man skal tale om et vækst parameter, så må bundlinjen være det indlysende. Men er det det eneste? Måske er vi på  byggepladsen godt tilfredse med, at kun resultatet tæller, men i en vidensbaseret virksomhed, som den deltagerne kom fra, kan det ikke være tilstrækkeligt. Det véd man, det ved ikke kun ildsjælenetil stede hos Changepilot, men også ledelsen. Man må tænke innovation som et parameter, men hvordan håndterer man innovation? Det er et glattere begreb end nøgletal og molekylære bindinger i enzymer,  men det er af stor vigtighed. Den vigtigste erfaring fra den første dag hos Changepilot var, at innovation først rigtigt sker, når der er noget på spil; det kan være en smule af ens egen eksistens eller udfordringen af fastlåste tankegange. Innovation kræver måske overskud både for virksomheden og medarbejderen, men først og fremmest mod, tror jeg, til at sætte sig selv på spidsen.

Min skepsis blev svækket den dag. Jeg ved ikke, om jeg blev en sand troende, men det ville også være misforstået på Changepilot.  Tro uden handling dør dog hurtigt ud, og den vægt Changepilot lægger på at afsøge og afprøve, tror jeg er sand!

Jens Lundgaard Thomsen

 

 

Reklamer
Posted in: Inspiration