Inspiration: Se selv! – Praktikantens første dag hos Changepilot, del II

Posted on 27/09/2011

1


Læs del I

I del II skriver Jens Lundgaard Thomsen, Changepilot trainee:

…I to dage havde Lemmy syv medarbejdere fra en stor dansk virksomhed i sin hånd. Tilsammen udgør de Den innovative indsatsstyrke i virksomheden. De er syv specialister på forskellige felter fra forskellige afdelinger i en meget stor organisation; kemikere, ingeniører, HR og IT. Fælles for dem alle er en nysgerrighed på processer,  metoder,  tankegange og teams, der kan understøtte og føre til kreative og innovative processer. Som timerne skred frem kom jeg frem til, det var for svagt at kalde deltagerenes engagement for alene drevet af nysgerrighed, det var dybest set af nødvendighed og af en insisteren på at udfordre gamle faste forestillinger i organisationen og i sidste ende sig selv.

Det var måske det mest slående og i mine øjne mest værdifulde og virkningsfulde forhold ved det jeg så de to dage; at Lemmy og deltagerne ikke var berøringsangste for at inddrage det personlige. Dermed mener jeg ikke det private; der var hverken bekendelser eller beskidt vasketøj fra det indre liv på færde, men der var hele mennesker og ikke kun specialister med hver deres kompetencer og kæpheste. Alle deltagere havde før været med i Changepilots forløb og de 3 ældste i spillet havde i åresvis arbejdet med innovation, så måske var de allerede tøet op. Jeg havde ventet mere modstand,mere skepsis, det var jo det jeg selv gik med,men det var en meget medspillende trup, der mødte op hos Changepilot.

Jeg antog, at der måtte være en del undervisning og fast hånd fra Changepilots side og deltagerne kun sekundært skulle inddrages. Hvis disse specialister skulle ændre deres tankegang og mentalt komme ud af deres trygge laboratorier, måtte der vel en betydelig del styring til. De måtte vel have at vide, hvordan Changepilot ser på verden. Da dagen begyndte med check in – altså et mentalt check in ved skranken; hvad har i hver især med jer i bagagen fra sidste gang – overraskede det mig ikke i sig selv, men den tid, omhu og alvor hvor med Lemmy understøttede sessionen fik mig til at ane, at en udefrakommende og ydre styret tilgang til at ændre menneskers tankegang måske er modproduktiv – særligt hvis det skal hjælpe dem til at være mere skabende!

Alle blev hørt og netop alt blev hørt – også f.eks. den nyest tilkomne, der havde haft betænkeligheder og tvivl om det forløb, hun nu var en del af. ”Hvor er det håndgribelige”, spurgte hun flere gange og jeg forstod godt, hvor det spørgsmål kom fra. Det er et potentielt farligt spørgsmål, hvad skal konsulenten svare? Skal han forklare sig, garantere noget eller berolige den, der spørger? Lemmy valgte at lade det være i lokalet. I stedet for at gå i forsvar eller panik over det, så var det i hele forsamlingens øjne velkomment, det var tydeligt at mærke. Der ér måske ikke noget svar lige på dette tidspunkt. Måske skal mange af os simpelthen igennem en bekymring og forvirring med formålet med innovatve processer – eller med nye synsvinkler og arbejdsmetoder i det hele taget.

Modstand og skepsis har jeg oftest set blevet nedkæmpet eller undertrykt, men her blev det budt velkommen. Som en forlængelse af den skepsis kom der forskellige reaktioner på et manifest for Den innovative indsatsstyrke, som var blevet nedfældet i sidste modul. Manifestet havde inspireret dem og tændt et stærkt håb om  en fremtid og funktion for holdet, men manifestets formålserklæringer om bl.a.  at rykke ved virksomhedens indstillinger og flytte organisationen gav jo også anledning til betænkeligheder og nervøsitet – kan vi nu følge op på de stærke hensigter og hvilke redskaber har vi til vores rådighed? De tænkte også på, hvordan de skulle sælge deres vision i i virksomheden, ville det blive modtaget som varm iltfattig luft? Lovede de for meget?

Det var spændende at observere den skepsis og modstand igennem check in fasen; den kiggede frem flere gange, fik plads og bølgede så tilbage igen. Jeg oplevede selv utryghed ved at rammerne var sat så løst – at vi ikke med det samme gik over til et fast greb, at vi ikke blev præsenteret for nogle værktøjer. Lemmy blandede sig meget lidt i de erfaringer og bekymringer, der blev delt, og når det skete oplevedes det som ret blide skub og forskydninger i retninger lidt ved siden af vort nuværende sted.  Med spøgsmål  a typen ”Hvor kan du udrette mere end du tror”, spørgsmål der både åbner op og dykker ned, blev der inviteret til også at trække sig lidt tilbage, gøre det personligt og turde sidde med det.

Det er en stor udfordring at få folk med på dét, vi gør, at få mennesker til at dele ideen med os. Det er en udfordring at skabe buy-in hos dem, der har en lidt anden bevidsthed end vi selv. Jeg så Lemmy imødekomme udfordringen ved at undlade at lede deltagerne et bestemt sted hen, og i stedet søge at lede dem nærmere et sted, hvor de kan lede dem selv. Bevægelsen ved formiddagens check in var ikke baseret på agitation eller løftet om nemme løsninger men en bevidstgørelse af det altså ér et åbent uvant område, vi befinder os i.

Fortsættes…

Advertisements
Posted in: Inspiration