Nyhed: Ny associeret chefkonsulent i Changepilot

Posted on 08/06/2011

0


Changepilot er stolte og glade over at kunne byde velkommen til Mille Obel Høier som ny associeret chefkonsulent i Changepilot.

Mille Obel Høier, Chefkonsulent, KaosPilot og forfatter

Mille er uddannet KaosPilot i 2009 (hold 13) med særligt fokus på ledelse, innovation og organisationsudvikling. Hun har efterfølgende taget en post graduate certificate grad i Systemic Leadership and Organisation Studies ved University of Bedfordshire udbudt i samarbejde med MacMann Berg.

Siden 2002 har Mille arbejdet som projektleder og leder med bl.a. egen reklame- og eventvirksomhed, Riot Marketing, og som studieleder, og sidenhen daglig leder, af kulturprojekthuset Frontløberne. Gennem arbejdet som leder har Mille bl.a. erhvervet sig erfaring med strategisk organisationsudvikling, økonomistyring, implementeringen af kulturforandringer samt personaleledelse. Hun har siden 2006 sideløbende arbejdet som procesleder og konsulent og har løst opgaver rundt om i Danmark for både offentlige og private organisationer. I 2011 udgav hun bogen Kreativ Procesledelse – nye veje til bedre praksis på Dansk Psykologisk Forlag. Ambitionen og ideen med bogen er at give ledere, konsulenter og medarbejdere værktøjer og indsigt til at kunne lede flere livgivende, kreative og fremadrettede processer i organisatorisk sammenhæng.

Blandt Milles forcer er kreative processer, forandringsledelse, innovationsprocesser, værdiskabende dialoger og procesfacilitering. Som konsulent er Mille både nysgerrig og direkte, og hun er engageret og levende i sin formidling og formår at engagere sine omgivelser.

Her kan du læse mere om Mille Obel Høiers bog om Kreativ Procesledelse.

Her kan du læse mere om Mille Obel Høier.

Reklamer
Posted in: Viden