Nyhed: Unicef – Vi har brug for jeres hjælp til at sprede et vigtigt budskab!

Posted on 27/05/2011

0


UNICEF går i luften med en kampagne – GI’OS 5 – den 6. juni. Det altoverskyggende formål er, at flere børn skal overleve de første 5 år. For så er der nemlig rigtig gode chancer for, at de også når at blive voksne. Der dør 8,1 mio. børn under 5 år om året. Og dét er en katastrofe. Faktisk er det en katastrofe, som indtræffer hvert fjerde sekund. Og der skal ikke ret meget til for at gøre en forskel.

VI BE’R FAKTISK IKKE OM PENGE…

Vi har brug for at få vist vores nye kampagne, så der kan komme mere opmærksomhed på, at børn ikke må dø. Vi har helt konkret lavet en kampagne, som vi håber, at I vil vise på jeres hjemmeside, i jeres nyhedsbreve, i jeres interne kommunikation – kort sagt overalt, hvor der er nogle, der ser materialet.

I kan selvfølgelig også gi’ penge. Og I kan gi’ kampagnen tomlen op på Facebook. Alt tæller – ikke mindst når antallet af overlevende skal op.

VI HAR GJORT DET NEMT AT HJÆLPE

I kan begynde at vise bannerne og de øvrige kampagne elementer fra den 6. juni. De første bannere ligger allerede klar til download her på kampagnesitets banner-side – og det er faktisk ret nemt at gå til. Hvis det alligevel virker besværligt, så hjælper vi hjertens gerne.  Her kan I downloade bannere.

Selve kampagnesitet GIos5.dk går online den 6. juni og vil blandt andet indeholde en side med navn og logo på virksomheder, der støtter op omkring kampagnen.

Vi håber I vil hjælpe med at sprede budskabet, så vi kan redde flere børn under 5 år. Send endelig en email til mig eller ring, så finder vi en skræddersyet løsning til jer.

Venlig hilsen

Christina Laursen
Corporate Relations Manager
UNICEF Danmark

KONTAKT
E-mail: claursen@unicef.dk
Off: + 45 35 27 38 00
Direct: + 45 35 27 38 22
Mobil: + 45 23 42 17 07
Website: http://www.unicef.dk

Advertisements
Posted in: Nyheder