Inspiration: Avisen.dk – Undskyld, har du set Danmarks idéhat?

Posted on 25/05/2011

0


Innovation og viden skal betale danske hospitaler og skoler. Danmarks velfærd. Sådan var det. Men nye tal viser, at kineserne søger langt flere patenter end Danmark. Farligt, advarer dansk erhvervsliv. Der skal bruges mange penge på uddannelse og skoler nu, siger professor i nationaløkonomi, Nina Smith
Danskerne skal uddanne sig. Vi skal være et vidensamfund. Vi skal leve af innovation og gode ideer.

Væksten skal komme fra de gode danske idéer.

Talen hører man igen og igen, når politikere fra både rød og blå blok peger på, hvad der skal finansiere dansk velfærd. Alle har for længst opgivet tanken om, at konkurrere med billige håndværkere fra øst og industriarbejdere fra Asien.

Men nye tal viser, at det står umådeligt sløjt til med den danske idéhat. 

Kineserne kommer

Ser man på, hvor mange patentansøgninger, der indleveres til Den Europæiske Patentmyndighed, kan man konstatere, at vi søger flere patenter end nogensinde før. Til gengæld er vi overhalet med flere længder af blandt andre kineserne og sydkoreanerne, der stormer frem.

Mens danskerne indleverede fem procent flere ansøgninger i 2010 i forhold til året før, indleverede kineserne 54 procent flere ansøgninger, og Sydkorea øgede med 20 procent.

I alt havde danske virksomheder 2.157 ansøgninger, kineserne havde 12.698, og sydkoreanerne havde 12.342.

Her kan du læse resten af artiklen fra Avisen.dk.

Reklamer
Posted in: Inspiration