Inspiration: Ing.dk – Skaberkraften blandt de unge mennesker

Posted on 14/04/2011

0


Ing.dk skriver: Der findes rigtig mange konkurrencer, hvor børn og unge mennesker dyster på opfindsomhed og tæft for virksomhedsdrift. Nogle tager udgangspunkt i iværksætteri, andre i naturfag og atter andre i det innovative felt. For dem alle gælder det, at opfindsomheden er et grundvigtigt gen.

I går blev der fundet vindere fra folkeskolen i Unge Forskere 2011 indenfor opfinderi og naturvidenskab.

Torsdag og fredag holder Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise (FFE-YE) en stor DM finale i Company Programme i innovation og iværksætteri for studerende på ungdomsuddannelserne.

I næste måned er der finale i Science Cup Danmark som henvender sig til de almene gymnasier og i forrige uge var der Skoledyst 2011 for 5.klasser på Frederiksberg.

På Frederiksberg var der knap 500 børn i gang med at lave prototyper, skrive brugsanvisninger, overveje målgrupper og marked og deslige. Sat i gang lokalt af kommunalbestyrelsen for at give eleverne på mellemtrinnet en ekstra dosis skolelærdom på tværs af fag med udgangspunkt i det naturvidenskabelige og konkurrere i opfinderi, iværksætteri og innovation.

Hos FFE-YE, som siden 2010 fik til opgave at løfte regerings iværksætter strategi på uddannelsesområdet kan de melde om cirka 4.000 deltagere i DM i Company program.
Det er tusind flere end året før.

Her kan du læse resten af artiklen.

Advertisements
Posted in: Viden