Brugerdrevet Innovation

Posted on 15/01/2011

0


Et af tidens hotteste begreber er ”brugerdrevet innovation”. Men hvor nyt er det egentligt, og kan vi overhovedet bruge det til noget? Changepilot har spurgt strategisk planner Erik Sloth om, hvordan man gør innovation levende og inviterer brugerne med indenfor.

– Virksomheder har for så vidt altid været opmærksomme på, at værdien kommer fra brugerne. Det ligger i selve transaktionen at sælgeren skal gøre sig umage for at opnå køberens gunst. Det nye i brugerdrevet innovation er, at virksomhederne inviterer forbrugerne med ind i en interaktion og dialog for at udvikle virksomhedens evne til at skabe værdi for kunderne, fortæller Erik Sloth fra Campfire & Co.

Det er med andre ord ikke idéen om at lytte til brugerne, der er ny, men graden af involvering. Undersøgelser viser, at innovation i mange tilfælde kommer direkte fra brugerne – også hos virksomheder, der har store Research & Development-afdelinger.

– Forklaringen er den enkle, at brugerne har et andet perspektiv end virksomhederne. Det vigtige for brugerne er, hvad produktet kan bruges til, og hvad det kan betyde i forhold til deres livsprojekter, forklarer Erik Sloth.
Virksomhedernes perspektiv på innovation er et andet og har ofte udviklet sig gennem en proces, hvor rationalisering og effektivitet efterhånden har skabt snævre rammer for, hvad der kan lade sig gøre innovativt. Grundliggende kan man tale om, at der er et asymmetrisk forhold mellem et produktions- salgsperspektiv og et køberperspektiv. En skævhed, der har gjort det mere og mere påtrængende for virksomhederne at inddrage forbrugerne i udviklingen af nye produkter.

Den konstruktive brugerdrevne innovation
Der findes mange eksempler på virksomheder, der for længst har taget brugerdrevet innovation til sig.
Et klassisk eksempel er danske Lego, der i dag har involveret unge som gamle brugere i udviklingen af helt nye produkter. Men sådan var det ikke til at starte med, fortæller Erik Sloth.

– Da Lego lancerede Mindstorm, hvor man kunne hente programmer på nettet til at styre robotter, gik der en uge, før koden var brudt. Brugerne lavede så deres egne programmer, som de distribuerede ud til andre brugere via nettet. Først tænkte Lego, at dette var tyveri, men efter lidt tid fandt de ud af, at det i virkeligheden var fantastisk, at Lego brugerne var innovative på denne måde.
Legos strategi er nu at være i dialog med bl.a det selvorganiserede community på nettet: Adult Fans of Lego, som de store legebørn kalder sig, og inddrage dem i produktudviklingen.

Et andet eksempel er Nike, der i mange år har haft fokus på de såkaldte lead users og lyttet til deres ideer til produktforbedringer og design. I dag kan alle Nikes kunder lege med at designe deres egne individuelle sko på nettet.
Også i computerindustrien har brugerdrevet innovation været en selvfølge i årtier. Virksomheder som Apple og Microsoft arbejder meget med analyse af feedback fra og inddragelse af brugere.

I andre brancher og kategorier er der derimod uendeligt meget mere at hente ved at involvere brugerne langt mere og tidligere i innovationsprocesserne.
– I detailhandlen foregår der en enorm produktlancering med mange nye produkter hele tiden. 75% af dem er væk et år efter, de blev lanceret. Der bliver brugt enorme ressourcer på disse lanceringer, og ofte er produkterne slet ikke så nye endda; men bare små line extensions i ny emballage. I den sammenhæng ville det at være meget værd at være mere brugerdrevet og på den måde bl.a. nedbringe antallet af produkter, der slår fejl, fortæller Erik Sloth.

Vil du være innovativ?
Når man skal arbejde med at involvere brugerne er det vigtigt at definere brugere bredt, ud fra et holistisk syn på virksomheden understreger Erik Sloth. Brugerne er ikke kun dem, der køber produkterne, men alle interessenter lige fra underleverandører over salgs ledet og medarbejderne til slutbrugerne. Og så skal man ikke mindst være villig til forandring.
– Virksomhederne skal først og fremmest kigge på sig selv. Hvordan foregår innovationsprocesserne i vores virksomhed? Er der noget, vi kan gøre anderledes i hele værdikæden? Og de skal prøve at se processen som en helhed.

Næste skridt er at involvere brugerne. Brugerpaneler er et relativt udbredt fænomen, og du får f.eks. knap 700 links til fænomenet hvis du Googler det; men oftest bruges de bare til spørge om forbrugerne kan lide det ene eller andet, og det er ikke nok, slår Erik Sloth fast.

– Hvis man virkelig vil brugerdrevet innovation, så er det ikke nok at spørge brugerne, hvad de gerne vil have. Det duer ikke. Der er for meget bias i brugergrupper og paneler. Enten er respondenterne – som brugerne kaldes i denne sammenhæng – for venlige eller også meget negative. Igen indstiller brugerne sig på afsenderens transaktionsperspektiv og tænker, det ville være rart, hvis vi kunne få mere af det samme for mindre.
Derfor skal der udvikles nye metoder til at forstå både de erkendte og de uerkendte behov hos brugerne.

– Vi skal arbejde med nye kreative måder at gennemføre research, workshops og brainstorms på. Virksomhederne skal lære at arbejde med research, hvor man bruger forskellige kreative vinkler på innovation der tager udgangspunkt i brugernes perspektiv, siger Erik Sloth

Hvis man kun har en hammer ligner alle problemer et søm
Hvis man går ind i brugerdrevet innovation er det vigtigt, at man gerne vil lære af brugerne, og gør det professionelt.
– Brugerinnovation har, som jeg ser det, to sider. Det handler om at finde nye metoder til at få indsigt i brugernes begær og behov, og det handler om at udvikle redskaber for, hvordan man konkret kan inddrage brugerne i at skabe innovation.

Det kan her være en god idé at udvikle en brugerinnovations-værktøjskasse. Værktøjskassen skal indeholde metoder og redskaber som er specifikke for de to sider af brugerinnovation, siger Erik Sloth.
Brugerne skal sættes ind i hvilke rammer de arbejder indenfor, når de arbejder med innovation. De skal f.eks. vide hvad er det for et produktions- eller servicesystem der skal eksekvere deres innovative ideer, og hvilke budgetter der er for de forskellige faser i værdikæden. På denne måde kan innovationen omhandle alle faser fra indkøb frem til markedsføring og salg.
– Først gennem at lægge disse generelle rammer frem får brugerne reel frihed til at udvikle deres egne brugsorienterede produkter og ideer. Selvfølgelig altid med mulighed for at nogle af de konventioner eller rammer, der er stillet op, kan brydes af innovative ideer.

Ideen er, at denne værktøjskasse, efterhånden som projektet skrider frem, bliver en slags trial-and-error historiebog, hvor erfaringerne opsamles i en form, der kan bruges i det videre forløb og i andre projekter, fortæller Erik Sloth.
– Der ikke findes nogle nemme løsninger. Det er tidskrævende og kræver commitment at arbejde med brugerdrevet innovation. Til gengæld er det en god investering, der giver en uvurderlig indsigt i brugernes verden.
På mange måder kan man sige at udgangspunktet for brugerdrevet
innovation er en kommunikationsstrategi med en plan for, hvordan virksomheden kan blive åben for dialog og feedback, slutter Erik Sloth. 

Reklamer
Posted in: Viden